Artikler‎ > ‎

Computer Marathon søndag d. 19. marts

indsendt 10. mar. 2017 06.33 af Klub Skovlunde   [ opdateret 10. mar. 2017 07.18 ]

Søndag d. 19. marts 2017 holder Klub Skovlunde computer Marathon.

Arrangementet bliver holdt på Ellekilde, men er for alle i Klub Skovlunde.

Vi starter kl. 9.00 og slutter kl. 20.00.

Pris 20 kr. som betales ved tilmelding i Alrummet



Hvem kan deltage?
Alle medlemmer af Klub Skovlunde.

Lån en af Ellekildes computere eller tag din egen med.
Når du tilmelder dig til computer marathon, skal du oplyse om du har din egen computer med, eller om du vil låne en af Ellekilde's 14 computer.

Vi opfordrer alle til at tage deres egen computer med, da vores 14 låne computer hurtigt bliver optaget.

Hvis du tager din egen computer med.
Du skal huske: skærm, mus, tastatur og alle ledningerne til din computer. Altså alt hvad der skal til for at den fungerer. Vi har netværks-ledning!

Mad på dagen.
Der vil være frokost samt aftensmad, som vi selv står for at lave. Drikkevarer, slik og andet, skal du selv sørge for. Dog er der vand i hanen.

Aftal lige med dine forældre om hvor meget slik og sodavand du skal købe. Tit ser vi medlemmer med et noget overdrevent slik indkøb.

Når vi mødes søndag.
Vi starter dagen med et lille møde for alle kl. 9. (Vær der til tiden) Hér informerer vi om hvad vi skal lave i løbet af dagen. Det er primært computer spil, men vi kan også spille en gang hockey, stikbold eller fodbold på banen.

Du får også en praktisk opgave du skal lave i løbet af dagen, fx dække bord eller lave maden. Du får af vide hvornår du kan gå over og handle hvis du har brug for det.

Efter mødet stiller vi computere op og begynder at spille. Så spiser vi frokost, spiller nogle små frivillige turneringer, holder en pause med en fysisk aktivitet, spiser aftensmad osv.

Det er vigtigt, at alle hjælper med oprydningen. Vi stopper kl. 19:30 præcis og holder et lille møde inden vi rydder op.

Vi appellerer til forældrene at de først kommer og henter deres børn tidligst kl. 19:55. Så er jeres børn også ved at være klar til at blive hentet.


Tilmelding
OBS... Tilmelder du dig arrangementet SKAL du deltage fra start til slut. Så ikke noget med at rende til Onkels fødselsdagen, en fodbolds turnering eller andet, midt i det hele!
Vi ved, at vi er sent ude med tilmeldingen, så kan du ikke denne gang, kommer der et andet computer marathon inden sommerferien. 

Der er åben for tilmelding fra mandag d. 13. Tilmeld dig i Alrummet på Ellekilde eller i baren på Lundebjerg. 
Sidste tilmelding er Fredag d. 17. marts. kl. 15:30!

Det koster 20,- at deltage som betales ved tilmelding. 
Vi modtager kontanter eller MobilPay på 44772145. Ved MobilPay skal forældre (hvis medlemmet ikke selv har mobilPay) skrive "PC marathon + medlemmets navn" i tekstfeltet, tage et screen-shot som sendes medlemmets mobil eller alternativt til tlf. nr 44772144. 

Har du spørgsmål så kontakt os.

Hilsen
Frede, Mikkel og Dennis
Comments