Artikler‎ > ‎

Ellekilde Kaninnyt

indsendt 1. feb. 2019 01.34 af Klub Skovlunde   [ opdateret 5. feb. 2019 08.22 ]
Hej kaninejere på Ellekilde, h
er kommer et lille nyhedsbrev fra kaninlandet.  


Overfyldte bure

Vi har set, at der er en del som har meget “rod” og flere huse i deres bure, hvilket gør at jeres kaniner ikke har så meget plads at bevæge sig på.

I jeres bur skal der kun være ét (syltetøjs)glas til opbevaring af foder/godbidder og ét (syltetøjs)glas til kaninsele, hvis du har sådan en. Har du mere end et hus, kan det være at du skal fjerne det ene. Er du i tvivl så snak med Mikkel J eller Ninna


Mugning i Weekenden

Vi oplever, at nogen af jer ofte muger i weekenden, det skal I ikke.

Vi vil have at I muger i løbet af ugen. Hvis mandag ikke passer så godt, kan du lave en aftale med Mikkel J eller Ninna om hvilken dag du så muger.


Rive-dagen flytter til torsdag fra uge 8 (efter vinterferien)

Som noget nyt flytter rive-dagen til torsdag. De orange rive-kaniner bliver sat på jeres lås onsdag aften. Hvis det er helt umuligt at rive torsdag, kan du lave en aftale med Ninna om hvornår du så river.


HUSK

Husk at passe din kanin som noget af det første, når du kommer fra skole. Særligt her i den mørke tid er der nogle af jer, som kommer alt for sent ned til jeres kaniner.

Hvis I har haft jeres kanin med hjemme, skal I komme ned med den, mens det er lyst, alle de andre kaniner sover, når det bliver mørkt.


Husk at få afleveret jeres Vinterferieseddel

Der kommer snart nye medlemmer, tænk over om du har lyst til at være mentor fra 1. maj


Venlig hilsen Ninna og Mikkel J


Comments