Artikler‎ > ‎

Nyhedsbrev til Klub Skovlundes børn, unge og forældre. Uge 39

indsendt 18. sep. 2020 05.45 af Klub Skovlunde
Nyhedsbrev


I de senere dage har vi heldigvis ikke hørt om nye smittetilfælde der relaterer sig til børn, unge eller deres familier i Klub Skovlunde. Det er rigtig godt, og vi håber at alle fortsat tager forholdsregler, så vi sammen kan begrænse smitterisikoen.
Men…. i både Ballerup kommune og i resten af landet er der desværre sket en kraftig stigning af antallet af covid-19 smittede og såvel Ballerup kommune og næsten alle andre kommuner i Storkøbenhavn har skærpede restriktioner.

Situationen forandre sig løbende, og nu, hvor vi alle havde håbet på et godt og stabilt efterår efter en sommer med få smittede kommer der desværre også ofte nye udmeldinger og restriktioner.

I Klub Skovlunde opretholder vi ”matrikeltilknytningen” de næste 3 uger – altså foreløbig frem til skolernes efterårsferie.

Det betyder at:

* Børn fra Lundebjergskolen og Thomasskolen 4. – 9. klasse samt OI kan komme på Lundebjerg.

* Børn fra Rosenlundskolen 4. – 6. klasse kan komme på Ellekilde.

* Unge fra 8. og 9. klasse fra Rosenlundskolen kan komme i ungehuset.

* Unge fra 7. klasse fra Rosenlundskolen kan vælge – for mindst en uge af gangen. Enten kan de komme i Ungehuset eller på Ellekilde. De må dog kun komme på den samme matrikel hele ugen.

* Der er ingen fællesaktiviteter i denne periode på tværs af matriklerne, og medarbejderne bliver også på de matrikler, hvor de har udgangspunkt.

* Vi lukker ungehuset kl. 17.00 mandage i denne periode, dog vil vores mandagsaktivitet ”Motocross” fortsætte om aftenen, hvor Michael tager med de tilmeldte til banen på Lautrup.

Vi går nok alle med en forhåbning om, at pandemien snart kommer under kontrol, så hverdagen kan normaliseres.

I uge 40 vurderer vi situationen i forhold til efterårsferien i uge 42. Må vi færdes på tværs til fællesaktiver og ture, eller skal vi fortsat opretholde matrikelprincippet?
Mere om det senere.

Vi forsøger at normalisere hverdagen uden at gå på kompromis med sikkerheden – primært hygiejne og afstand.
Det er vores håb, at vi alle kan bidrage til at mindske smittespredningen.

Hvis du er syg med corona-lignende symptomer – så skal du blive hjemme – og blive testet – og må først komme i klubben igen når testen viser et negativt resultat.
Hvis du bliver testet positiv skal du straks give klubben (og skolen) besked. Klubbens forældre bliver orienteret generelt – og ”nære relationer” typisk klassekammerater – bliver hjemsendt indtil de er testet og har et negativt resultat. Det vil dog ikke blive nævnt, hvem der er smittet.

Hilsen
Klub Skovlunde

Comments