Artikler‎ > ‎

Sort-alfe tur med Avengers: Endgame

indsendt 26. apr. 2019 07.56 af Klub Skovlunde   [ opdateret 29. apr. 2019 11.09 ]
Så skal vi på sort-alfe tur. 

Denne gang med Andreas og Frede


Men hvad er en sort-alfe tur for noget? 
Kort fortalt, er det en sort-nisse tur (hvis I kender den), men da det ikke er december, skifter vi "nissen" ud med en "alf". 
Det er en shoppe tur med fokus på drenge aktiviteter og interesser, selvom piger er meget velkomne! Også skal vi i biffen og se Avengers: Endgame

Turen finder sted lørdag d. 11. maj, hvor vi tager afsted fra Ellekilde kl. 10:00

Vi tager til København hvor vi går på shoppetur på strøget og sidegaderne, hvor de fede butikker med rollespil, fantasy og brætspil ligger.

6. klasser og op efter får lov til at danne grupper, som de går i uden en voksen. 4. og 5. klasser går rundt med Frede og Andreas. 

Vi har nogle "faste stop" på vores tur. Det er Faraos Cigarer, Games i Jorcks passage samt det gamle Fona 2000.

Omkring kl. 14:30 mødes vi for at tage til Fisketovet, hvor vi spiser på McDonald. Vi bestiller en MEGA box med Cheeseburger, Chili Cheese tops, Chicken McNuggets mm. 
Er der nogen der ikke synes om menuen, kan man tilkøbe for egen regning.      

Vi tager i biffen hvor vi ser Avengers: Endgame.  Vi ser filmen i 2D.
Filmen er tilladt fra 11 år. 
Hvis du ikke er 11 år, SKAL vi have en underskrift fra dine forældre på, at du må komme med os på tur. Det finder vi ud af ved tilmeldingen.



Når filmen er slut, tager vi retur mod Skovlunde. Vi regner med at være hjemme omkring kl. 19:30.

Det koster 100 kr at komme med og de dækker transport, bio billet og aftensmad med drikkevarer til.

Sidste tilmelding er torsdag d. 9. maj. Tilmelding sker i alrummet på Ellekilde eller i baren på Lundebjerg. Husk lige penge da vi ikke kan give tilbage! Vi tager også MobilePay. 
HUSK at du SKAL tilmelde dig i klubben!

PS. Vi har kun 18 pladser på turen. Så tilmeld dig før din nabo!!!

Mange Sort-alfe hilsner fra Frede og Andreas!

NB. Turen er desværre ikke for 3. klasse medlemmer. 

Comments