Artikler‎ > ‎

Sort-nisse tur og StarWars: The Last Jedi

indsendt 6. dec. 2017 06.42 af Klub Skovlunde   [ opdateret 7. dec. 2017 04.22 ]

Så skal vi igen på sortnisse tur med Thomas og Frede.

Men hvad er sortnisse tur for noget? 
Kort fortalt, er det Frede og Thomas' modstykke til den klassiske juleshoppetur. Vi har mere fokus på drenge aktiviteter og interesser, selvom piger er meget velkomne!

Turen finder sted lørdag d. 16. december, hvor vi tager afsted fra Ellekilde kl. 10:00

Vi tager til København hvor vi går shoppetur på strøget og sidegaderne, hvor de fede butikker med rollespil, fantasy og brætspil ligger.

6. klasser og op efter får lov til at danne grupper, som de går i uden en voksen.  4. og 5. klasser går rundt med Frede og Thomas. 

Vi har nogle "faste stop" på vores tur. Det er Faraos Cigarer, Games i Jorcks passage samt det gamle Fona 2000.

Omkring kl. 14:30 mødes vi for at tage til Fisketovet, hvor vi spiser på McDonald. Vi bestiller en MEGA box med Cheeseburger, Chili Cheese tops, Chicken McNuggets mm. Er der nogen der ikke synes om menuen, kan man tilkøbe for egen regning.      

Vi tager i biffen hvor vi ser Star Wars - The Last Jedi.  Vi ser filmen i 2D.



Filmen er tilladt fra 11 år. 
Hvis du ikke er 11 år, SKAL vi have en underskrift fra dine forældre på, at du må komme med os på tur. Det finder vi ud af ved tilmeldingen.

Når filmen er slut, tager vi retur mod Skovlunde. Vi regner med at være hjemme omkring kl. 19:00.

Det koster 100 kr at komme med og de dækker transport, bio billet og aftensmad med drikkevarer til.

Sidste tilmelding er torsdag d. 14. december. Tilmelding sker i alrummet på Ellekilde eller i baren på Lundebjerg. Husk lige penge! Vi tager også MobilPay, men HUSK at du SKAL tilmelde dig i klubben!

PS. Vi har kun 18 pladser på turen. Så tilmeld dig før din nabo!!!

Vi glæder os til at gentage successen fra sidste år.

Mange Sortnisse hilsner fra Frede og Thomas!

Comments