Vilde Vulkaner‎ > ‎

Vilde Vulkaner Information 2018

Her er som lovet, praktisk information om vores koloni, til Vilde Vulkaner 2018

Har i nogen spørgsmål, er i altid velkommen til at tage kontakt til os i klubben. 
De voksne der deltager på kolonien er Gitte, Ida, Isak, Mikkel B, Mikkel J, Mus, Ninna, Nicki og Patrick.


Afrejse og Hjemkomst

Vi mødes på Ellekilde tirsdag d. 3/7 senest 13.30, Bussen kører kl 14.00.

Vi bliver hentet på Vilde Vulkaner fredag d. 6/7 kl 12.00 og forventer at være på Ellekilde ca. 13.30 afhængigt af trafikken.

Lommepenge

Alle måltider er inkluderet i prisen på kolonien.

Vi anbefaler omkring 300 kr i lommepenge. som primært vil blive brugt på slik, sodavand, frugt, is, pizza osv.

Hvis man vil have ekstra penge med til at købe trøjer på festivalen koster t-shirts 65-80 kr og hættetrøjer 130 kr.


Ønsker man ikke selv at gå rundt med alle sine penge på sig, vil der tirsdag inden afgang være mulighed for at aflevere en Zip Lock pose/frysepose med pengene til Nicki, i posen skal ligge en seddel hvor der står navn og beløb. Har man ikke en pose til pengene kan man få en af os om tirsdagen. Sørg for at give 10’ere, 20’ere eller 50’ere med, vi har ikke mulighed for at veksle pengene.

Sundhedskort

Ønsker man ikke at ens barn selv går rundt med sit sundhedskort på sig er det muligt at få det opbevaret sikkert hos de voksne.

Telefoner

Det er tilladt at tage sin mobil med på kolonien. Dette er på eget ansvar. Det vil være muligt at oplade sin telefon eller powerbank løbende i festivalens oplader vogn.

Telefonen er med for at man kan tage billeder, ringe til sine venner på festivalen og ringe til de voksne på kolonien osv. den er ikke til at ringe hjem til sine forældre fordi man er blevet uvenner med sine kammerater.


Oplever i som forældre at der bliver ringet hjem omkring problemer, konflikter eller lignende er det vigtigt at i henviser til os for hjælp og informerer os efterfølgende så vi ved at der er brug for hjælp.


Har man behov for at lave aftaler med sit barn skal kontakten gå igennem de voksne på kolonien.


På festivalen kan vi kontaktes på følgende numre:

4477 2146

4477 2147


Kan man ikke få fat i os på festivalen, kan man ringe til klubben som så kontakter os.

Hygiejne

Om torsdagen tager vi i svømmehallen som ligger ved festivalpladsen.

Alle skal med ind under bruseren og vaskes, men det er frivilligt om man vil med i bassinet.

For de der har behov for at gå i bad oftere vil der være mulighed for at benytte baderummene i UCSJ:Vordingborgs bygninger som ligger ved indgangen til festivalpladsen.

Bagage

Jeres børn skal selv bære deres bagage mellem bussen og teltlejren.

Det er en gåtur på grus og græs i kuperet terræn, som tager godt 10 minutter.

Derfor er det vigtigt at i gør det så nemt som muligt at bære bagagen. En kuffert med hjul virker som en god ide, men vi har før oplevet at de ikke kunne holde til grus stierne.

Kan man ikke have det hele i 1-2 tasker så sørg for at alt er godt surret, men nemt at pakke når vi skal hjem igen. Undgå så vidt muligt sorte sække, poser, løse soveposer osv.


Pak tøj så det passer til 4 dage i telt i den danske sommer.

Det er en god idé at have en lygte med når man skal på toilettet om aftenen/natten.

Det er også en god idé at have en festival/camping stol med men det er vigtigt at man skriver tydeligt navn på stol og etui. Vi oplever hvert år at stole bliver glemt og etuier forsvinder fordi der ikke er tydeligt navn på.


Hver person har 60-70 cm at ligge på i teltene. Som udgangspunkt ligger man på liggeunderlag eller luftmadras som passer hertil.

Selvom der er mulighed for at trække strøm til oppustning af luftmadrasser skal man huske på at selv-oppustelige madrasser godt kan være tunge og uhandy at slæbe.

Klubben tager en kompressor pumpe med, som man kan låne til oppustning af madrasser.

Teltgrupperne

Jeres børn er på forhånd blevet inddelt i telt grupper, som i kan se her.

Hver telt gruppe er tilknyttet en kontakt/ansvarlig voksen.

Har dit barn særlige behov eller hensyn, som vi skal være opmærksomme på bedes i informere den pågældende voksen herom.


Teltgruppe 1 Teltgruppe 2 Teltgruppe 3 Teltgruppe 4 Teltgruppe 5 Teltgruppe 6 Teltgruppe 5
Comments